Om os

Arkil er én af Danmarks største entreprenørvirksomheder med godt 2.100 ansatte og en omsætning på cirka 3,9 milliarder i Danmark og udlandet. Vi udfører alsidige entreprenørprojekter over hele landet for blandt andet Vejdirektoratet, BaneDanmark og landets mange forsyningsselskaber, vi håndterer anlægsarbejder, havnebyggeri, fundering, tunnelering og store kabelprojekter, og vi sætter et solidt aftryk på landets infrastruktur. Vi håndterer alle slags forureningsoprensninger og asfalterer både kommunale og statslige veje. Samtidig er vi en stærk aktør på vejserviceområdet, hvor vi er en af pionererne inden for privat vejservice.

Med over 80 års erfaring er Arkil en professionel, topkvalificeret og ofte foretrukken samarbejdspartner for store offentlige og private bygherrer og rådgivere i Danmark. Ledelsen og kontrollen med firmaet er forblevet på familiens hænder gennem tre generationer. 

Mission, vision og værdier

Arkil bygger på fremtiden, og vores motto er ”Kvalitet til tiden”.

Vi bygger fremtidens infrastruktur. Arkil bygger broer, lægger kabler og skaber forbindelse. Vi renser den forurenede jord, bygger kloakker og leverer et renere miljø. Vi anlægger fra grunden, bygger fundamenterne, laver havnebyggeri, producerer asfalten og baner vejen frem. Vi passer på vejen, når den er bygget, og bevarer dens høje standard.

Arkil ønsker at være en virksomhed med fagligt dygtige og innovative medarbejdere med høj troværdighed og integritet.

Samtidig er det en væsentlig del af hverdagen at udvise omhu, omtanke og risikobevidsthed i vores aktiviteter.

Læs mere

Koncernstruktur

Arkil-koncernen har en lang række afdelinger i både ind- og udland og består af en bred vifte af selskaber, hvor koncernen har fokus på forskellige forretningsområder.

Moderselskabet Arkil Holding A/S består af seks hovedforretningsområder.

Læs mere

Historie

80 års entreprenørhistorie ligger klar her. Hvem skabte Arkil, hvordan har koncernen klaret sig gennem årtierne fra den første spæde start i 1941, og hvad kendetegner i dag én af Danmarks største familieejede entreprenørkoncerner.

Gå tilbage i tiden

Samfundsansvar

Arbejdet med samfundsansvar tager udgangspunkt i Arkils CSR-politik og er forankret i koncernens værdier.

Arkil overholder lovgivning og regler, uanset hvor vi befinder os.

Arkil har målrettet fokus på klima-, miljø- og arbejdsmæssige forhold, og virksomheden støtter FN’s Global Compact, hvorfor respekt for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og nultolerance i forhold til korruption og bestikkelse er en fuldt integreret del af vores kodeks for forretningsprincipper.

Læs mere

Besøg Arkil i udlandet

Arkil er et af de få danske entreprenørselskaber, der udfører en væsentlig del af sine aktiviteter uden for landets grænser og har en lang og solid erfaring med at operere i udlandet. Cirka 40 procent af Arkils samlede omsætning stammer fra lande uden for Danmark, hvilket gør koncernen mindre følsom over for konjunkturudsving på hjemmemarkedet.

Arkil har datterselskaber i både Tyskland og Irland, og koncernen udfører projektopgaver i en lang række lande både i og uden for Europa.

Læs mere

Arbejdsmiljø

Én ulykke er én ulykke for meget. Arkil har derfor en målsætning om at være blandt de mest sikre arbejdspladser inden for entreprenørbranchen.

Det overordnede mål for Arkils arbejdsmiljø er at reducere antallet af arbejdsulykker og sikre, at ingen medarbejdere udsættes for større risiko end den bedste indsigt og viden berettiger til. På lederniveau er der høj prioritering af arbejdsmiljø og sikkerhed gennem løbende uddannelse og opfølgning.

Den aktive indsats for at fremme et godt arbejdsmiljø og en bevidst sikkerhedskultur varetages af Arkils arbejdsmiljøorganisation. 

Læs mere

Kontakt Arkil

Find din afdeling eller kontaktperson her.

Arkil Holding A/S | Søndergård Alle 4 | 6500 Vojens | +45 73 22 50 50 | arkil@arkil.dk