11. marts 2021

LAR-løsningsprojekt løser flere problemer på én gang i Nørresundby

 

Få nyheden læst op

Vand kan bruges til mange ting. Derfor er der tænkt flere funktioner ind i forbindelse med et nyt LAR-projekt ved Centralkirkegården i Nørresundby ved Aalborg.

Et anlægsprojekt, hvor omdrejningspunktet er, at al regnvand skal ledes væk fra bygningerne og området ved Centralkirkegården, er blevet et helt lille kredsløb i sig selv.

”Kort fortalt etablerer vi ledninger, der opsamler og leder alt vandet væk fra blandt andet tagene omkring kirkegården og videre til en 10.000 liter stor opsamlingstank i området,” forklarer entrepriseleder Christian Vinther.

”Det opsamlede vand skal efterfølgende bruges til brugsvand blandt andet til vaskemaskiner og til at dampe ukrudt væk på kirkegården. Regnvand udmærker sig ved at være kalkfattigt, og er derfor ekstra godt at bruge til blandt andet maskiner.”

Og netop ukrudtsbekæmpelse er en væsentlig udgiftspost på kirkegården, og med opsamlingen af regnvandet får man derfor mulighed for at genbruge vandet på en miljømæssig forsvarlig måde uden brug af kemikalier.

Samtidig med etableringen af tanken har vi også lavet forberedende arbejder til separatkloakering i området, så kloakvand og regnvand kan skilles ad og derfor belaster rensningsanlægget mindre.

 

 

 

KONTAKT

René Hald

Afdelingschef

REH@ARKIL.DK
Tlf. 29685999

Kontakt Arkil

Find din afdeling eller kontaktperson her.

Arkil Holding A/S | Søndergård Alle 4 | 6500 Vojens | +45 73 22 50 50 | arkil@arkil.dk