25. november 2022

Arkil-koncernen donerer penge til julehjælp

Hele Danmark oplever lige nu, at mange ting i vores dagligdag er blevet dyrere. Med den største stigning i forbrugerprisindekset i snart 40 år tegner julen til at blive dyr ud over det sædvanlige.

Vi mærker det alle. Men den høje inflation og de stigende priser rammer særligt hårdt hos dem, der i forvejen er mest udsatte økonomisk.

Derfor donerer Arkil i år 250.000 kroner til Røde Kors. Beløbet er øremærket julehjælp til trængte familier via lokalafdelinger i hele Danmark.

Vi vil gerne sende en stor tak til alle vores medarbejdere – donationen er mulig på grund af jeres indsats.

Kontakt Arkil

Find din afdeling eller kontaktperson her.

Arkil Holding A/S | Søndergård Alle 4 | 6500 Vojens | +45 73 22 50 50 | arkil@arkil.dk