17. marts 2015

Arkil indgår kontrakt på Herning-Holstebro motorvejen

Arkil A/S har i dag indgået kontrakt på udførelse af en etape af den kommende Herning-Holstebro motorvej. Kontraktsummen lyder på 308 mio. kr.

Der er tale om etapen Tvis-Aulum, som omfatter 8,5 km dobbeltsporet motorvej, herunder opførelse af 8 større broer, 7 mindre faunapassager, inkl. udførelse af jordarbejder og asfaltbelægninger på strækningen.

Projektet udføres som en totalentreprise, der inkluderer både projektering og udførelse af opgaven. Detailprojekteringen er allerede i gang, og arbejdet opstarter i marken i løbet af foråret 2015 med aflevering i juni 2018.

Arkil udfører selv størstedelen af arbejdet og det forventes, at opgaven i udførelsesperioden vil beskæftige ca. 50 medarbejdere, eksklusiv eventuelle leverandører og underentreprenører. Opgaven giver ikke anledning til ændringer i koncernens resultatmæssige forventninger til fremtiden.

Læs hele meddelelsen

Nyhedsarkiv

Se alle nyheder

Kontakt Arkil

Find din afdeling eller kontaktperson her.

Arkil Holding A/S | Søndergård Alle 4 | 6500 Vojens | +45 73 22 50 50 | arkil@arkil.dk