Arkil baner vejen gennem Silkeborg by

Arkil indgik i 2013 kontrakt med Vejdirektoratet på udførelsen af en del af Århus-Herning motorvejen, som fører ind gennem Silkeborg by.

Facts

Projektperiode
2013-2016
Bygherre
Vejdirektoratet
Kontraktsum
345 mio. kroner

Totalentreprise

Opgaven omfatter projektering, udførelse og anlæg af totalentreprisen med navnet: ”Spuns Syd”, en del af den kommende motorvej fra Århus til Herning, som går gennem Silkeborg by.

Motorvejsstrækningen er cirka 1,1 kilometer og anlægges i et såkaldt nedgravet trug med delvis overdækning på en strækning på 325 meter ved Søholt Idrætsanlæg. På strækningen er der indsat i alt 2,7 km forankrede spunsvægge og støbt en fast bund i hele truget for at sikre passagen mod indtrængende grundvand.

Under udgravnings- og betonarbejdet blev tracéet tørholdt ved brug af vakuumdræn og ved ledningsarbejderne uden for spunstraceet blev der etableret grundvandssænkning med sugespidsanlæg. Der blev samlet håndteret ca. 2.000.000 m3 grundvand som under kontrollerede forhold blev udledt til Silkeborg Langsø.  

Samarbejde i Joint Venture

Opgaven er en totalentreprise på i alt 345 mio. kroner og bliver udført i et Joint Venture, hvor Arkils andel udgør ca. 295 millioner kroner. Den resterende del af arbejdet er en særlig spunsindfatning, som udføres af den tyske funderingsspecialist Bilfinger Spezialtiefbau GmbH.

Med i entreprisen er også belysning, brandsikring og ventilationsanlæg i den lukkede del af passagen og etablering af flere regnvandsbassiner.

Kontakt Arkil

Find din afdeling eller kontaktperson her.

Arkil Holding A/S | Søndergård Alle 4 | 6500 Vojens | +45 73 22 50 50 | arkil@arkil.dk