Motortrafrikvej Sdr. Borup-Assentoft

Arkil har stået for udførelsen af en del af den nye motortrafikvej syd for Randers mellem Sdr. Borup og Assentoft.

 

Facts

Projektperiode
2012 - 2014
Bygherre
Vejdirektoratet
Kontraktsum
148,5 mio. kroner

Veje og broer skal forbedre infrastruktur

Motortrafikvejen Sdr. Borup-Assentofts primære formål er at aflaste den nuværende hovedlandevej gennem den sydlige del af Randers og forbedre forholdene for trafikanterne fra E45, der skal videre mod Djursland. Det er en såkaldt 2+1 vej, som gør det muligt for trafikanterne at overhale i skiftevis øst- og vestgående retning ved hjælp af et ekstra spor.

 

Samarbejde på tværs

Arkil Anlæg og Bro & Beton udførte i samarbejde med Arkil Asfalt motortrafikvejsprojektet, som blandt andet omfattede: 5,2 km motortrafikvej og ombygning af eksisterende rampekryds fra prioriteret til signalanlæg. Projektet omfattede også en seksbenet rundkørsel, tilslutningsanlæg i form af et hankanlæg, flyover rampe, 1/2 tilslutningsanlæg ved eksisterende vejbro. Herudover skulle der etableres en ny dobbeltrettet cykelsti, skærende veje skulle omlægges, der blev anlagt en tre meter høj lysvold, lige som der blev bygget en 150 meter lang dalbro, fire vejbroer, en kombineret vej- og faunapassage og to faunapassager.

 

Kontakt Arkil

Find din afdeling eller kontaktperson her.

Arkil Holding A/S | Søndergård Alle 4 | 6500 Vojens | +45 73 22 50 50 | arkil@arkil.dk