Arkil A/S har for Idsherred Kommune opbygget et vandbehandlingsanlæg til rensning af overfladevand. Området har tidligere været anvendt som brandøvelsesplads, hvilket har medført forurening med miljøfremmede stoffer, især PFAS-forbindelser.
Projektperiode
2025 -
Bygherre
Niras A/S
Kontraktsum
1.0 mio
På den tidligere brandøvelsesplads er der opbygget et vandbehandlingsanlæg, som skal rense drænvandet, så indholdet af miljøfremmede stoffer reduceres til Miljøstyrelsens grænseværdier inden udledning til recipient.
Anlægget er dimensioneret til en rensekapacitet på 2 m³ i timen. Pumperne er frekvensstyrede, så flowet tilpasses vandstanden i buffertanken og dermed sikrer en stabil drift. Der forventes årligt at blive renset ca. 1.800 m³ vand fra drænsystemet. Anlægget er dog dimensioneret til en langt større kapacitet – op til ca. 16.800 m³ om året – hvilket giver mulighed for fremtidig udvidelse, f.eks. ved rensning af vand fra filterboringer i lokale forureningshotspots.
Anlægget blev sat i drift i april 2025 og Arkil har løbende serviceret og vedligeholdt anlægget.
Dræn- og kloaksystemet leder vandet til en samlebrønd i den nordlige del af matriklen, hvorfra vandet normalt udledes til Fuglebæk Å. Fra brønden pumpes vandet til en buffertank med en kapacitet på 33 m³ og videre gennem vandbehandlingsanlægget, hvor det renses i dobbelt sand- og kulfiltre. To lænsepumper i samlebrønden sørger for transport af vandet til buffertanken. Pumperne arbejder forskudt, så én pumpe håndterer mindre vandmængder, mens begge pumper aktiveres ved større tilstrømning. Systemet giver samtidig driftssikkerhed, hvis én pumpe svigter.
Fra opstart i april 2025 til årets udgang blev der renset ca. 1.040 m³ vand over i alt 740 driftstimer. Overløb til recipient forekom i 17 timer i løbet af året, svarende til ca. 0,25 % af den samlede måleperiode og 2,3 % af den aktive driftstid.
Find din afdeling eller kontaktperson her.