Lærlinge og mentorordning: Vi investerer i fremtiden
Det er koldt. Den grå himmel hænger lavt over Aarhus Landevejen ved Søften. Her udvider Arkil vejen fra to til fire spor for Favrskov Kommune.
Midt i det hele finder vi Christian. Han er 22 år og lærling som anlægsstruktør i Arkil Anlæg. Og han er præcis det sted, han vil være.
"Frisk luft og jord under neglene – så kan jeg da ikke se, hvorfor jeg ikke skal være her ude i stedet for et andet sted," siger han og kigger ud over det omfangsrige anlægsarbejde, der efterhånden har formet sig til noget, man kan genkende som en fremtidig firesporet vej.
Når Christian møder ind om morgenen, er det ikke kun til et job. Det er til et fællesskab. Og i det fællesskab spiller Kenneth Sørensen en central rolle. Kenneth er projektchef i Arkil Anlæg – og Christians personlige mentor.
"Jeg er glad for de kolleger, jeg har, og jeg er glad for at møde om morgenen. Kenneth kan jeg stole på," siger han.
Det er ikke en tilfældig kombination. Hos Arkil tildeles alle lærlinge en dedikeret mentor fra første dag, og ordningen handler om meget mere end faglige spørgsmål.
"Min vigtigste opgave er at støtte ham. Jeg hjælper ham med at få nerverne lidt i ro en gang imellem," siger Kenneth med et smil.
Christian nikker genkendende. De har begge fundet en tone, der fungerer – en blanding af faglighed, humor og oprigtigt ønske om at hjælpe hinanden videre.
"I stedet for at gå og være sur, kan man altid få lettet hjertet ved Kenneth. Det synes jeg, er dejligt," siger Christian.
Ingen dumme spørgsmål
En af de ting, unge Christian sætter mest pris på ved mentorordningen, er det simple løfte: Ring, uanset hvad.
"Lige meget hvad, så har han altid fået at vide: Ring – der er ikke noget, der hedder dumme spørgsmål. Det er bedre at ringe en gang for meget end en gang for lidt," understreger Kenneth.
Kenneth har endda været hjemme hos Christian for at hjælpe med lektierne. Det er den slags tilstedeværelse, der gør en forskel.
"De vil gerne hjælpe en. I stedet for at sige: du passer bare dig selv og gå på skole," siger Christian.
Mentorrollen er for Kenneth ikke pligt eller bare endnu en arbejdsopgave. Det er en rolle, som er vigtig.
"Vi andre har også været unge en gang. Hvis man kan få banket lidt ind i hovedet af dem, og de kommer ud på den anden side og er blevet et godt menneske og har haft det skide sjovt – så er det jo det hele værd," siger han.
Et sted, man bliver hængende
Projektet på Aarhus Landevejen kører som planlagt. Opgaven skal være færdig til juni 2025.
Men for Christian handler det ikke kun om vejen. Det handler om arbejdspladsen – og det fællesskab, han er landet i.
"Jeg er jo blevet hængende, fordi det er sådan et godt fællesskab, vi har her. Et godt samarbejde. Og der er nok at lære herude," siger han.
Han holder en kort pause og tilføjer:
"Og selvom det er et stort firma, synes jeg faktisk, det er godt – for der er flere kolleger, og det er dejligt at være herude."
Kenneth smiler. Der er ikke mange ord, der mangler at blive sagt.
"Hvis vi investerer noget tid og noget i dem, og de bliver rigtig dygtige – så får vi nogle rigtig dygtige medarbejdere forhåbentlig mange år fremadrettet," siger han.
Ude på Aarhus Landevejen er der stadig lang vej igen. Men både vejen og lærlingen er på rette kurs.
