Bunden er lagt til nyt ASETEK-domicil

I en fagentreprise for TL Byg er Arkils Bro & Beton-afdeling i fuld gang med at støbe bundplader til markant nyt tech-domicil.

Facts

Projektperiode
Marts 2021 - Januar 2023
Bygherre
ASETEK
Kontraktsum
-

I en fagentreprise for TL Byg er Arkils Bro & Beton-afdeling i fuld gang med at støbe bundplader til markant nyt tech-domicil.

Et byggeri lidt ud over det sædvanlige begynder at tage form i Svenstrup syd for Aalborg. Her udfører vi betonarbejde for TL Byg, som har totalentreprisen for bygherren Asetek.

Domicilet bliver opført på en stærkt skrånende grund lige ud til motorvejen. Når alt er opført, vil Asetek have et kompleks bestående af fire bygninger til henholdsvis produktion, udvikling, laboratorie og administration, som arkitektonisk skiller sig ud fra mængden.

Arkils Bro og Beton-afdeling gik i gang i marts og har siden da arbejdet tæt sammen med bygherre, anlægsentreprenøren Anlæg Nord samt elementmontøren Multi Montage.

God koordinering

Bundpladerne ligger 3-5 meter under terrænet, så når elementerne er rejst, går Arkil i gang med at isolere kældervæggene udvendigt, så fugten bliver på ydersiden af det færdige byggeri.

Det foregår ved at montere en fugtmembran på væggen efterfulgt af en drænplade bestående af 240 mm isolering. Yderst bliver der monteret filt til at lede vandet nedad. Isoleringsarbejdet foregår i etaper, hvor man gradvist arbejder sig op. Når der er isoleret omtrent halvanden meter op, lægger Anlæg Nord jord på igen, hvorefter arbejdet med at isolere kan fortsætte opad. På den måde bliver det muligt at isolere uden den tidskrævende og fordyrende brug af stilladser.

I det hele taget kræver arbejdet god koordinering imellem de tre entreprenører på pladsen. Elementmontøren arbejder på to bygninger af gangen, og på grund af elementernes størrelse må ingen andre arbejde i nærheden imens. Derfor må betonarbejdet færdiggøres, før elementerne kan monteres. Omvendt afhænger betonarbejdet af, at anlægsarbejdet er udført.

Kontakt Arkil

Find din afdeling eller kontaktperson her.

Arkil Holding A/S | Søndergård Alle 4 | 6500 Vojens | +45 73 22 50 50 | arkil@arkil.dk