Sønderborg har de seneste år oplevet gentagne oversvømmelser, når regnen faldt ekstra kraftigt. For at beskytte byens infrastruktur og lokalsamfund mod ekstremregn iværksatte Sønderborg Forsyning (SONFOR) et klimasikringsprojekt ved Sønderskov-skolen.
Projektperiode
Oktober 2025 - marts 2026
Bygherre
Sønderborg Forsyning, SONFOR
Kontraktsum
Klimaforandringer har medført mere intense regnskyl, som det eksisterende ledningsnet ikke kunne håndtere alene. Det skabte oversvømmelser i byen og understregede behovet for en mere robust og fremtidssikret løsning til håndtering af regnvand.
Som en del af klimasikringen har Arkil etableret to store underjordiske rørbassiner ved Sønderskov-skolen. Hvert rørbassin består af et glasfiberrør med en diameter på to meter og en længde på 88 meter. Rørene er placeret parallelt og fungerer som midlertidig opbevaring af regnvand, indtil der igen er kapacitet i det eksisterende kloaksystem.
Tilsammen kan rørbassinerne rumme cirka en halv million liter vand.
Bygherren SONFOR har i samarbejde med deres rådgiver Sweco valgt glasfiberrør frem for traditionelle betonrør. Glasfiberrørene er markant lettere, hvilket gjorde monteringen hurtigere og nemmere. Samtidig reducerede løsningen behovet for tunge maskiner og bidrog til et mere effektivt arbejdsgang på pladsen.
Arbejdet blev igangsat i slutningen af oktober 2025. Arkil etablerede de to Ø2000-rør og tilsluttede dem efterfølgende til det eksisterende ledningsnet via Ø800 glasfiberrør.
Efter færdiggørelsen af rørbassinerne blev området ved Sønderskov-skolen reetableret. Legepladsen, som midlertidigt havde været berørt af anlægsarbejdet, blev genetableret med muld, græs og gyngestativ. Projektet er nu afleveret, og børnene har igen fuld adgang til legepladsen.
Projektet forløb planmæssigt og blev færdiggjort før den forventede afslutningsdato.
Find din afdeling eller kontaktperson her.