Byggeplads kun på el – hvad kan vi lære?

Interesserede fra store dele af branchen lagde turen forbi, da Teknologisk Institut i Aarhus havde indbudt til fyraftensmøde for at lære af de erfaringer, vi indtil videre har gjort os på den første byggemodning helt uden fossildrevne maskiner.

I øjeblikket bliver der skrevet historie i Hjerting, hvor Arkil udfører en byggemodning for Esbjerg Kommune og DIN Forsyning.

Som noget nyt har bygherre helt fra starten stillet krav om, at arbejdet skulle udføres med emissionsfrie maskiner ved vidende, at det ville øge prisen en anelse og medføre en risiko for, at tidsplanen kunne skride

Projektet har vakt stor bevågenhed hos både rådgivere, bygherrer og entreprenørselskaber landet over, og interessen var derfor stor, da Energi og Klima hos Teknologisk Institut inviterede til fyraftensmøde med det formål at dele erfaringer fra projektet.

Herunder er et par af de vigtigste pointer fra de tre panelister og forsamlingen:

• Jesper Pelck, teamkoordinator i Esbjerg Kommune, der sammen med DIN Forsyning er bygherre på projektet – byggemodning af villakvarteret Breinholdtparken i Hjerting.
• Kim Mejer, projektchef i Arkil.
• Peter Sjøgren, teknisk konsulent hos Volvo, der leverer maskiner til projektet.


👉 Hvis man som bygherre løfter risikoen af entreprenørens skuldre, bliver man mødt med smil og god vilje. I dette projekt er det blandt andet sket ved at sætte en targetpris og lade entreprenører byde ind med deres ønskede dækningsbidrag. I udbuddet vægtede DB 40 pct., imens organisation/bemanding og opgaveløsning/tidsplan vægtede 30 pct. hver. Desuden er strøm en bygherreleverance på projektet, hvilket eliminerede usikkerheden om elpriser og -forbrug. 

👉 0-emission kræver politisk prioritering. I dette tilfælde er budgettet til byggemodningen ca. 20 pct. højere på grund af kravet om fossilfri maskiner.

👉 Ofte skal der etableres elforsyning til det byggeprojekt, som et anlægsprojekt går forud for. Men ofte bliver elforsyningen først etableret efter anlægsarbejdet. Hvis man starter med elforsyningen, har entreprenøren strøm til både byggeplads og maskiner. Sådan var det her, hvor en transformerstation allerede stod klar.

👉 Det koster meget energi, når gravemaskinen skal flytte sig – 300 meter bruger 10 pct. af batteriets kapacitet. Så entreprenøren skal måske gentænke måden, man bruger maskinerne på. 

👉 Tidlig inddragelse af entreprenøren giver mulighed for at optimere projektet.

👉 Volvo kan levere eldrevne maskiner på samme vilkår som dieseldrevne. Det vil sige med en leveringstid på ca. 6 måneder. Prisen ligger omkring det dobbelte af en dieseldrevet – dertil kommer omkostninger til ladefaciliteter. Volvo er dog åbne for leasing til længerevarende projekter.

👉 Opladning her på projektet sker igennem en 394 kWh powerbank, der netop var kommet til Danmark som en prototype. Der har været lidt børnesygdomme, så den 20 ton store gummiged har også ladet over natten hos en nærliggende Clever-lader ved Netto. Det kunne den heldigvis godt, og halvanden måned inde i projektet holder tidsplanen stadig. 

👉 Noget tyder på, at branchen har en gordisk knude at løse. For stadigt flere bygherrer vil gerne stille krav om elmaskiner på projekter. Rådgivere er dog tilbageholdende med at anbefale krav i udbudsmaterialet, fordi entreprenørerne ikke har maskinerne, og et sådant krav derfor vil gå ud over tidsplanen. Og entreprenørerne er tilbageholdende med at investere i elmaskinerne, fordi de ikke kan konkurrere på prisen, når det ikke er et krav i udbudsmaterialet. Her blev det foreslået, om markedsdialog kan være løsningen?
 

Vi glæder os til at følge op med flere erfaringer, når projektet er afsluttet!