Bygherre: Tidlig inddragelse giver bedre projekt
Både løsninger og processer bliver bedre, når entreprenøren bliver taget med på råd i planlægningsfasen. Sådan lyder erfaringen fra Hillerød, hvor Arkil udfører kloakseparering i partnering med Hillerød Forsyning.
Når de store blomsterkummer skal på plads i Hillerøds gågade, sker det både under hensyntagen til de forretningsdrivende og forhold i jorden, der ikke altid er mulige at forudsige.
Det kan være sin sag at navigere et stort anlægsprojekt sikkert igennem udførelsen uden forsinkelser, diskussioner om økonomi og kompromiser i det færdige resultat. Men det kan sagtens lade sig gøre, og beviset ser man blandt andet i det centrale Hillerød i disse år.
Her udfører Arkil kloakseparering og forskønnelse af midtbyen i partnering med Hillerød Forsyning. Arbejdet løber direkte ned igennem byens travle gågade, hvor masser af uforudsete udfordringer i lurer under belægningen, imens borgere og forretningsdrivende længes efter den dag, hvor de kan få deres gågade tilbage igen.
Alligevel hører man anekdoter om, hvordan en forretningsdrivende en dag i oktober kom ud med kaffe til sjakket af brolæggere, der var i færd med at lægge teglsten på den anden side af butiksvinduet. Anekdoten er et sigende billede på, at det går rigtig godt på projektet, og spørger man Henrik Prühs, der er projektleder i Hillerød Forsyning, er årsagen klar:
”Det vigtige her er, at alle parter er inddraget i projektet meget tidligt i forløbet,” siger han.
Robust budget og tidsplan
Henrik Prühs henviser til ”gamle dage” med den helt traditionelle samarbejdsform, hvor bygherre og rådgiver i projekteringsfasen gjorde en god del antagelser om, hvad der kunne lade sig gøre i praksis.
”Det kunne godt blive til en kamp, når entreprenøren efterfølgende sagde, at det ikke kunne lade sig gøre, eller at ville koste ekstra. Det var ikke unormalt, at jeg brugte halvdelen af min tid på at diskutere økonomi i løbet af udførelsesfasen,” siger han.
Henrik Prühs, projektleder hos Hillerød Forsyning, ser det som en stor fordel ved partnering, at han har mere tid til projektledelse.
Her er det helt anderledes. Sideløbende med, at anlægsarbejderne var i fuld gang med etape 1, var Arkils formand og projektchef inde over projekteringen af etape 2. Det gør ifølge Henrik Prühs en stor forskel, når arbejdet skal føres ud i livet.
”Det giver et mere robust budget og en mere robust tidsplan. For mig som bygherre er det meget vigtigt, at det holder, både når jeg melder et budget ud internt, og når jeg melder en tidsplan ud til politikere, borgere og forretningsdrivende,” siger han og fortsætter:
”Nu bruger vi byggemøderne meget mere konstruktivt. Selvfølgelig snakker vi også økonomi, men det fylder meget mindre, og som bygherre har jeg en helt anden ro i maven.”
Fokus på løsninger i partnering
Det er dog ikke kun den tidlige inddragelse, der gør en forskel på projektet i Hillerød. Kontrakten er bygget op som en rammeaftale i partnering, der begyndte i 2022 og løber indtil 2028, og samarbejdsformen er også medvirkende til, at alle parter ser positivt på projektet.
For Arkils formand Morten Andersen betyder samarbejdsformen blandt andet, at uforudsete udfordringer er hurtigt løst.
I partnering deler bygherre, entreprenør og i visse tilfælde også rådgiver et eventuelt overskud, hvis projektet gennemføres under budget, og omvendt deler man også et underskud, hvis omkostningerne overskrider budgettet. Det skaber et samarbejdsklima med stort fokus på at finde løsninger, og hvor bygherre og entreprenør i højere grad er på samme hold.
For Arkils formand på projektet i Hillerød er det første gang, han arbejder i partnering.
”Det er en helt fantastisk måde at arbejde på. Tingene fungerer bare, det hele glider, og der er kort proces fra udfordring til løsning og handling,” siger Morten Andersen.
Han forklarer, at for entreprenøren kan uforudsete udfordringer – som for eksempel kabler eller fjernvarme, der ligger i vejen for etablering af plantehuller – ofte betyde, at sjakket må vente på, at bygherre og rådgiver beslutter sig for en løsning. Det giver spildtid, og det rejser af og til spørgsmål om, hvem der skal bære udgiften til den spildte tid.
”På det her projekt skal vi ikke sidde og diskutere ekstraregninger. Hvis vi støder på noget uforudset, så spiller vi ofte ud med et løsningsforslag, og ofte bliver der taget en beslutning over telefonen med det samme,” siger Morten Andersen.
Ser det som vejen frem
Han tror og håber, at partnering med tidlig inddragelse af entreprenøren er en samarbejdsform, der er kommet for at blive. Henrik Prühs er af samme opfattelse.
”Vi må tage ved lære af al den tid, vi har brugt på slåskampe under traditionelle samarbejdsformer i fortiden. Det gavner ikke nogen, og det ender alligevel oftest i en form for forlig, hvor ingen af parterne er glade,” siger han og fortsætter:
”Og så er det jo bare en kæmpe fordel i partnering, at man kan bruge sin tid på projektledelse og på at finde de helt rigtige løsninger.”
Efter de positive erfaringer med projektet her har Hillerød Forsyning udbudt både et vandværk og en udvidelse af renseanlægget i partnering.
I forbindelse med klimasikringen får det centrale Hillerød et visuelt løft. Det indebærer blandt andet belægning af teglklinker.