Vi udfører stort byrumsprojekt ved Albani Torv, der blandt andet omfatter kloakering og belægningsarbejde i forbindelse med nedlæggelsen af Thomas B. Thriges Vej. Projektet løber over tre år.
Projektperiode
2018-2020
Bygherre
Odense Kommune
Kontraktsum
43 mio. kroner
Odense midtby er i disse år ved at ændre udseende markant. Den omstridte Thomas B. Thriges Vej, der siden 60’erne har skåret Odense over i to halvdele, er blevet nedlagt, og et storstilet anlægsprojekt har været i gang de seneste fire år.
Nu er turen kommet til anlæggelsen og færdiggørelsen af selve byrummet, og vi er blevet tildelt opgaven med at udføre belægnings- og byrumsarbejdet i den sydligste del af Thomas B. Thriges Vej ved Albani Torv og området, der hedder ruinen.
Udover fornyelse af kloakeringen, følger et omfattende belægningsarbejde, som sammen med nye bænke, springvand og andet byrumsinterieur skal ende med at fuldende nedlæggelsen af Thomas B. Thriges Vej og redefinere Odenses bymidte.
Find din afdeling eller kontaktperson her.